Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

For at værdsætte og beholde

Hos A Working Theory designer vi seasonless slow fashion, hvilket betyder, at vi ikke arbejder ud fra de traditionelle modesæsoner eller flygtige trends. I stedet vægter vi at bringe få, velovervejede styles, der går igen fra år til år, så du altid kan vende tilbage til dit yndlingsprodukt. Vores mission er nemlig at gøre det enkelt at finde tidløse og anvendelige skjorter og bluser, der kan indgå mere langsigtet i din garderobe.

Vi arbejder udelukkende med certificerede leverandører, der lever op til førende internationale standarder for både miljømæssig og social ansvarlighed. Det kan du læse meget mere om her på siden.

Skulle du have spørgsmål, der ikke besvares her, er du altid velkommen til at sende os en mail på kundeservice@aworkingtheory.dk.

 De varmeste hilsner,

Michelle Wadskjær, Founder

VORES MATERIALER

Klassisk skjorte til kvinder i lyseblaa lavet af kvaliteten 100% Viskose (LENZING™ ECOVERO™), ansvarligt produceret design fra A Working Theory

LENZING™ ECOVERO™

Vi er vilde med viskoses delikate udtryk og komfort, men knapt så vilde med den miljøpåvirkning og manglende gennemsigtighed, der følger med konventionel viskoseproduktion.

Derfor har vi valgt at producere i 100% LENZING™ ECOVERO™ viskosefibre.

LENZING™ ECOVERO™-fibre er certificeret med det anerkendte EU Ecolabel for tekstilprodukter (licensnr. AT/016/001). Dette mærke tildeles produkter, der opfylder høje miljøstandarder. Vigtige kriterier for evaluering omfatter produktionsprocesser, der begrænser brugen af stoffer, der er skadelige for menneskers sundhed eller miljøet, samt minimerer væsentlige miljøpåvirkninger. Den ansvarlige produktion af LENZING™ ECOVERO™-fibre bruger mindst 50% mindre vand og udleder mindst 50% mindre CO2 sammenlignet med almindelige viskosefibre ifølge Higg MSI^, og dermed bevares værdifulde ressourcer for kommende generationer.

LENZING™ og ECOVERO™ er varemærker tilhørende Lenzing AG.

Vores knapper er lavet af genanvendt plast, med undtagelse af vores betrukne knapper. Vores vaskemærker er i øvrigt fremstillet i rPET, der består af genanvendte plastikflasker.

Footnote:
^Results based on LCA standards (ISO14040/44) and available via Higg MSI(Version 3.7)

Læs mere

ØKOLOGISK BOMULD

Som vores anden kvalitet har vi valgt 100% økologisk bomuld.

Fibrene stammer fra økologisk dyrket bomuld, som dyrkes uden brug af syntetiske pesticider og kunstgødning samt uden genetisk modificerede frø (GMO).

Stoffet er vævet i klassisk poplin, hvilket giver en let og behagelig kvalitet med et rent og skarpt udtryk, velegnet til skjorter.

Materialet er fremstillet af kæmmet økologisk bomuld med ekstra lange fibre. Under forarbejdningen fjernes de korteste fibre, hvilket giver en mere ensartet kvalitet med øget styrke og holdbarhed.

Bomuld er en naturlig fiber med åndbare egenskaber, som gør skjorten behagelig at bruge i hverdagen.

Billede fra A Working Theory's leverandør Dibella i Indien

Produktion & Social Ansvarlighed

Hos A Working Theory har det fra begyndelsen været et krav, at vi kun vil samarbejde med certificerede leverandører, der deler vores værdier til fulde.

Derfor produceres vores skjorter og bluser i dag hos Genetic Fashion i Bangalore, Indien.

Genetic Fashion er en kvindeejet produktionsvirksomhed med en klar mission om at styrke kvinder i lokalområdet. Kvinder udgør 95 % af arbejdsstyrken og spiller en central rolle i produktionen.

Genetic Fashion arbejder med fokus på sikre og hygiejniske arbejdsforhold samt fair aflønning.

Genetic Fashion er certificeret i henhold til førende internationale standarder for social og miljømæssig ansvarlighed.

Vores samarbejde med Genetic Fashion er baseret på løbende dialog, gennemsigtighed og fælles forståelse for de krav, vi stiller til materialer, pasform og finish.